- 130 -
Kommunal oversigt
O v e r s i g t
V e d r. ”d e n H a a l o g a l a n d s k e
A l m e n n i n g” ifølge A. Taranger.
Rydningen synes ofte at ha været paabegyndt
paa egen haand uten nogen bevillingsseddel fra
fogden, men i 1716 bevilget fogden Jøgen Mathi-
sen Mikal Øysteinsen Strøm ”efter Begjæring at
maa optage og rydde den Plads Krutaaen udi
Kongens ubebyggede Almenning beliggende i
Vefsens Fjærding.” I tiden 1705 – 50 utstedte fog-
den gang paa gang bygselsedler paa alle ryd-
ningspladser i almenningerne Vefsen og Ranen
samt ”indkræver alle Jordeboksydelser og udøver
paa Kongens vegne alle en Jorddrots Rettigheder
over det af Almenningen optagne Gods.”
Peter Dass fik skjøte paa godset – almennin-
gerne og rydningspladsene – 3. mars 1750. Peter
Dass døde i 1760.
Indst. S. No. 74 1898.
”De Vefsenske Rydninger eller Almenninger
utgjør den sydlige Del af de Haalogalandske Al-
menninger som i 1750 blev frasolgt Staten og da
kjøbt af Proprietair Peter Dass for en aarlig Re-
kognition av 25 Rdlr. til Kongens Kasse. Efter
Peter Dass’s snart paafølgende død erhvervedes
Godset af Kaptein Jacob Coldevin i hvis Familie
Ranens Almenninger forblev indtil en del af dem
ved salg overdroges Staten i 1888 og 1896. De
Vefsenske Almenninger blev i 1781 av Kaptein
Coldevin avhendet til P. C. Bech og Søren Dass
Brodtkorb og erhvervedes i 1807 af Sorenskriver
Alexander Holst. Dennes søn Fredrik Holst solgte
- 131 -
godset i 1865 til et engelsk Interessentskap fra
hvem det i 1888 gek over til de nuværende eiere
”The North of Europa Land Company, limited”
fra hvem Salgstilbud nu foreligger for Kjøbesum
af 20.000 Pund Sterling naar Gaarden Baathølen
undtager.
Kristiania i Landbrugskomiteen 17. Marts 1898
H. K. Fossnæs, E. G. Schanche,
Form. og Ordf. Sekretær
Siden til st.prop. no. 34 1899/1900 ang. bevilg-
ning til indkjøp av Comp. eiendomme i Hattjell-
dalen. Regjeringsindst. av 1/12 1899 som ved kgl.
resolution av 2/12 – 99 naadigst er bifaldt. ”St.-
prop. No. 34 anbef. Kjøb for 222.500 Kr.
2/12 1899 Oscar”.
Som det av ovenanførte vil sees, saa solgte
Holst godset – hele Hattfjelldalen og det av Øv-
re Vefsen som ligger ovenfor Fellingfors – til et
engelsk kompani i 1865 og begyndte disse i 1866
en 20-aarig rovdrift i eiendommens urskoge.
Mange fremmede skogdrivere indfandt sig og
kjæmpefuruerne saavel som do. Gran faldt som
straa for øks og sag, flødtes ned gjennem elvene
til sagbruket paa Halsøen, hvor det blev færdig-
skaaret til utskibning – hovedsagelig til Eng-
land.
Bønderne vilde selvfølgelig ogsaa ha sin part
av denne skogfortjeneste. De tok fat i en util-
børlig grad, forsømte gaardsdriften og la for me-
gen vegt paa denne skogfortjeneste. Følgen blev
at de sat med en liten besætning paa gaardene,
alt blev gjort paa slurv, gaarden vedrørende, idet
de stolte paa skogdriften. De fleste kom sig i
større eller mindre gjæld, og da skogdriften stan-
- 132 -
set i 1886 hadde de kun de vanskjøttede gaarde
at holde sig til, og saa saaledes ikke sin arme
raad for hvorledes de skulde berge livet. Mange
utvandret derfor ogsaa till Amerika.
De klimatiske forhold blev paa grund av av-
skogningen i høilig grad forandret – kjøligere
veksterligheten mindre og til dels ogsaa mere
frostlent (nattefrost.) Skogene var bortryddet li-
ke ned til 8 al. 4”. – Efter endt skogdrift hadde
bønderne da at trækkes med en fordringsfuld
bruksbestyrer, der søkte at øke sine personlige
indtægter ved at stramme op bygsel og aarlig
avgift til det rent uhyrlige, paa samme tid som
bruksrettigheterne blev mer og mer indskræn-
ket.
Naar man tar i betragtning at hele det her
omhandlede jordegods i 1781 av kapt. Coldevin
solgtes til P. C. Bech og Søren Dass Brodtkorb
for en kjøpesum stor 1000 rdlr. = 3200 kr. og for-
holdsvis ved senere salg, saa var det ikke under-
lig om folk følte sig forarget over det optrækkeri
som skedde ved disse jorddrotter, der uten videre
skulde høste frukten av de arme rydningsmænd
og fjeldbønders slit og arbeide.
En lykke var det dog for Hattfjelldalens ved-
kommende at staten i 1900 kjøote godset
inden Hattfjelldalen og – skjønt den tok ifra de
betydeligste skogstrækninger – lot brukerne paa
billige vilkaar bli selveiere.
Det turde dog ha været endda heldigere om
kommunen – ifølge sin ansøkning derom før
staten kjøpte – hadde erholdt et paa 10 aar
rente- og avdragsfrit laan for selv at kjøpe for
den da billigere kjøpesum 200 000 kr.
De saa sterkt uthugne skoge er nu i glædelig
fremvekst, kommunikationsforholdene forbedret
- 133 -
m.m. og folkets forbedrede levevilkaar viser og-
saa sine frugter i en jevn fremadskriden paa
jordbrukets omraade og deravflytende bedre
økon. evne.
H a t t f j e l l d a l e n s f ø r s t e
h e r r e d s s t y r e
bestaaende av formænd: Lærer Claus Jacobsen
Sørdal, Ingebrigt Johansen Hattfjelldal, Erias
Andersen Røsvatsholmen. Representanter: An-
ders Jakobsen Varntræsk, Gabriel Jeremiassen
Røsvatsbugt, Erik Davidsen Valen, Gabriel Nilsen
Grubben og Christian Ingebrigtsen Tustervatn
- i alt 8. Hadde sit første møte – indf. I for-
mandskapets forhandlingsbok – 9. juni 1862 kl.
5em., hvor da Claus Jacobsen valgtes til ordf. og
Indebrigt Johansen viseordf.
I sammemøte valgtes til skolekommission
Hemming Paalsen Groli, Børge Olsen Tralrud,
Nils Andersen Krutnes og Mekkel Kolbendsen
Bessedør – i alt 4.
Fattigkommission: 1) Thomas Jonsen Silvert-
garen, 2) Anders Olsen Melkerli, 3) Ole Pedersen
Sørgaren (Vollan), 4) Lars Gabrielsen Krutaag,
5) lapskolelærer Lars Olsen Hattfjelldal.
I herredstyremøte 21. juni 1862 behandledes
forslag om deling av kommuneanliggender med
vefsen: ”Ang. fattig-, skole- og kirkevæsenets
kassebeholdninger saa blir disse at fordele Vefsen
og Hattfjelldalen imellem efter folketallet.”
I herredstyremøte 24/10 – 62 foretok herredst.
utligning av skolebudg. Til beløp spdl. 100.56 sk.
Hertil hdls.skat av Halvor Arntsen ” 2.00 ”
Avdøde Karolius Jakobsen ” 2.00 ”
Til sammen spdl. 104.56 sk
= kr. 417.87.
- 134 -
Den største skatyder var da sogneprest Schjel-
derup med spdl. 7.60 sk. = kr. 30.00, dernæst Tor-
ger Mikkeljord 3.08 = kr. 12.27, Svend Paalsen
2.08, Anders O. Melkerli 2.68, Lars Olsen Grytes-
elv 1.68, Ole Rølløugsen Vefsenmo 1.68, Ole Hem-
mingsen Kjønbekmo 1.32, Elias Andersen Hol-
men 1.60, Anders Andersen Tjolmen 1.32, Jørgen
M. Sjaavik 1.08, lensm. Ingebrigtsen Tustervatn
2.00, Ole Pedersen Vollan 1.56, Børre Olsen Tral-
rud 1.08, Daniel Jonsen Kroken 1.08 o.s.v. ned-
over. En almindelig dreng 24 sk. = 80 øre og en
pike 10 sk. = 33 øre.
Skoleholdet betaltes med kr. 5.20 pr. uke og
kost. Skolekost beregnedes til 14 sk. = 47 øre pr.
dag til unlæg for ikke kunde motta sko-
len. I 1863 foretokes ligning av en valgt kommis-
sion, bestaaende av følgende 12 medlemmer: Jon
Ottesen, Johs. J. Varntræsk, Gabriel Jonsen
Krutaag, Ingebrigt Nilsen Tustervatn, Jørgen M.
Sjaavik, Mathis Bentsen Hattfjelldal, Torstein E.
Brændmo, Rølløug O. Vefsenmo, Ole Estinsen,
Daniel Jonsen Kroken og lapperne Ole Andersen
Brakfjeld og Nils Larsen Nilliefjeld.
Overligningskommission: Formandskapets 3
medlemmer med 3 varamænd.
Lærernes løn for aaret 1864 opført med:
1. Olaus Nilsen 24 uker skole spdl. 42.00
2. Claus Jacobsen 31 uker skole ” 54.30
o.s.v. Regnskapsfører Gabriel Nilsen, Grubben.
Kommunebudgettet for 1863 var opgjort saa-
ledes:
Skolevæsenet: Indtægter spdl. 179-0-8
Uthgifter 121-2-2
Beholdning spdl. 47 3 ort 6 sk.
- 135 -
Fattigvæsenet: Indtægter . . . . . . . . spdl. 186-0-1
Utgifter . . . . . . . . . . ” 106-4-5
Beholdning spdl. 79-1-2
Vefsen indbet. Som andel i kirkekassen spdl. 100.
Fattiglemmerne gil i omgangslegd, kun til-
fældig trængende fik av de fra kirken faldende
blokpenge – frivillige gaver i kirken av almuen
- gav i fattigblokken. Fattigbloken bestod av
en liten firkantet grønmalet ask forsynt med et
langt skaft, som prestens medhjælpere gikk om-
kring med stolerad for stolerad og rakte frem
indover stoleraden, for at folk deri kunde gi sine
gaver. Medhjælperen lap Ole Elsvatne var
en noksaa øvet blokmand, der ved et behændig
byks med den fremrakte blok kunde faa skillin-
gerne til at gi skrald, saa de til dels halvsovende
individer kvak op og skyndsomt fandt frem sin
pengepung, for av dens sparsomme indhold at
grave frem nogen skillinger og slippe i blokken,
hvilke Ole mottok med et lidt tilsidefaldende nik
og et blaf av sit rundklippede haar!
At der fulgte fromhet og andagt med i hand-
lingen, behøves vel ikke at sies. –
O r d f ø r e r e - v i s e o r d f ø r e r e :
1. Claus Jacobsen Sørdal fra 1861 – 67, vise-
ordf. I Johansen. 2. Sogneprest Schjelderup fra
1868 – 70 – viseordf. Elias A. Holmen. Søren
Schjelderup frafl. Hattfjelldalen i 1870 og rykket
Elias Holmen op til ordf. til aarets utgang 1870.
Kirkesanger Bentzen hans sekretær. 3. Anders J.
Varntræsk 1871 – 72, viseordfører E. Holmen. 4.
Sogneprest Th. Bræch 1873 – 76, viseordf. E. Hol-
Men og L. O. Gryteselv. 5. Andereas O. Nerli 1877-
- 136 -
78, viseordf. E. Holmen L. O. Gryteselv. Sogne-
prest Larsen sekretær. 6. Sogneprest H. Larsen
1879 – 83, v.ordf. J. Sjaavik. Larsen frafl. 1883 og
fungerte Sjaavik som ordf. Til utg. av 1884. 7.
Sogneprest O. T. Olsen 1885 – 96, viseordf. J.
Sjaavik. 8. Kirkesanger O. Hoff 1897 – 1901, v.-
ordf. Anthon. 9. E. Lie 1902 – 13, v.ordf. lærer Peter
Bolstad. 10. Peter Bolstad 1914 – 16, v.ordf. Inge
Olsen. 11. Kirkesanger Olav Tustervatn 1917 – 19,
Viseordf. Olaf Nerli. 12. Olaf Nerli, skogvokter,
1920 – 22, viseordf. Math. Sjaavik.
K o m m u n e b u d g e t t e t for 1870 kr.
3000.00, for 1883 kr. 5 010.00, 1890 kr. 3 470.00, for
1900 kr. 4 200.00, 1910 kr 7 530.00 og for 1920
- 21: skoleb. 9 000.00, fattigb. 7 500.00, kom.b.
19 040.00 til sammen kr. 35 540.00.
”Røsvatsbygdens lensmandsbestilling” – se-
nere Hattfjelldal fra 1860 – indbefattet, foruten
det nuværende Hattfjelldal, ogsaa Fiplingdalen
sydover til og med Thomasvatne og nedover til
og med Fjeldbækmo og østre Baafjeldmo – som
hørende til annekset Hattfjelldal. Først var lens-
manden kun for lapper, men senere for baade
”finn og folk!”
L e n s m æ n d :
1. Nils Ingebrigtsen Tustervatn fra 1830 – 63.
2. Nils A. Nilsson 1864 – 83. 3. O. Haugen 1884 –
1896. 4. Egil Havig 1897 – 1/7 1911. 5. E. N. Bren-
ne fra 1/7 1911.
D i v e r s e.
I 1879 bestod Hattfjelldalens herredstyre av
følgende: Formænd: 1) Sogneprest Larsen, 2)
Jørgen M. Sjaavik, 3) Lars O. Gryteselv.
- 137 -
Representanter: 1) Hemming P. Groli, 2) Ole
Estinsen, 3) Elias Tustervatn, 4) Nils A. Krutnes
og 5) Ole O. Linvik.
I 1880 bestod herredstyret av 1) H. Larsen, 2)
J. Sjaavik, 3) Ole Estinsen, 4) Ole Linvik, 5) Elias
Tustervatn og nyvalgt 6) Andreas E. Vollan, 7)
H. Pedersen, 8) Anthon E. Lie, 9) Kristian Guld-
Brandesen Kroken.
Som det vil sees saa representertes Susendalen
til den tid kun ved Ole Estinsen – første gang
27. sept. 1875 og sidste gang 1881.
Veianlægget Fellingfors – Hattfjelldal kirke
paabegyndtes sommeren 1875. Herredstyret paa
skyndet igangsættelsen, idet man samtidig er-
klærte at ville svare 1/10 av omkostningerne. Der
var til anlægget bevilget spdl. 5 578 = 22 312 kr.,
og i 1885 rak man frem med veien til Hattfjell-
dal kirke – ca. 38 km. I det hele – paa 10 aar.
Staalklokken i Hattfjelldal kirke, som blev an-
skaffet i 1868, bærer følgende inskription, forfat-
tet av sogneprest S. Schjelderup:
”Som første prøve i Norges land
Av hva menneskekløgt optænke kan.
At kalde til Herren fra fjeld og dal
De menneskebørn i mange tal –
Unge og gamle, store og smaa
At de maatte til livet indgaa.”
S k o l e v æ s e n e t.
Paa oplysningens omraade var det smaat be-
vendt, især den første tid. Kun sparsom om-
gangsskole med ”hjemmegjorte” lærere: dog
kunde enkelte av dem være forholdsvis dygtige,
saasom Klaus Jakobsen Søedal og Simon Peder-
sen Røli. Den første tok en smule utdannelse i
Trondhjem. Ellers pleiet de, der skulde være læ-
- 138 -
rere, at ta et kursus hos klokker Olsen, Halsøen,
- de yngre lidt forberedelse hos sognepresten.
Kun en lærer hadde seminarutdannelse, nemlig
Lars Olsen, og var lærer paa den for lapebarn
ca. 1860 oprettede skole paa Hattfjelldal. Bonde-
barn fra de nærmest tilliggende gaarde fik dog
anledning til at søke denne skole, og hadde der-
for noget bedre høve for at erhverve kundskaper
end de ute i bygden rundt. Denne skole gikk dog
snart over til at bli en fastskole for blandede
barn, da der ogsaa i omgangkolen blev ansat
fuldt utdannede lærere, og kommunen, iflg. over-
enskomst med styret det nordlandske kirke-
og skolefond, indlemmet lappebarn i den almin-
delige skole mot en aarlig godtgjørelse av det
nordl. Kirke- og skolefond stort kr. 560.00.
I kristendomkundskap stod barna i Hattfjell-
dalen ikke saa lavt, og indehadde efter sigende
en lang tid plads som nr. 2 i Troms bispedømme
- ifølge da avholdte bispevisitasier. Hvorledes
forholdet er nu vet jeg ikke.
I 1874 bevilget herredstyret i Hattfjelldalen
sogneprest Th. Bræch kr. 160.00 for avholdelse av
et par skolekursus for voksne ungdom, og hvor-
ved mange fik et godt fremstøt i lærdom og der-
ved bedre evne til videre selvstudium, hvilket var
rosværdigt gjort av daværende herredstyre. Ned-
skriv. Herav var ogsaa en av Th. Bræchs elever.
Herredets lærere var i den tid kun 3. Først ef-
ter at vi fik skoleloven av 1889 ble lærernes antal
forøket til 5, med fortsat omgangsskole – fast-
skolen paa Hattfjelldal undtat.
I 1914 begyndte skolestyret at arbeide for en
bedre skoleordning inden Hattfjelldalen og frem-
satte i den anledning til fylkesskolestyret forslag
om oprettelse av 3 skoleinternat i stedet for om-
- 139 -
gangsskole – et paa Varntræsk, et paa Hatt-
fjelldal og et i Susendalen. Dette bevirket at hele
fylkesskolestyret i 1916 indfandt sig til befaring
av hele herredet – ledsaget av daværende skole-
styreform. J. M. Ingebrigtsen som kjendtmand
- for at sætte sig ind i forholden. Planen om in-
ternat vandt deres høieste bifald, idet de fandt
at her paa grund av den spredte bebyggelse kun
var to veie at gaa – enten internat eller sa om-
gangsskole. Tomt og jordvei for internatet paa
Varntræsk blev samtidig utset.
Den meget dygtige fylkesskolestyreformand
prost Andersen og den ypperlige og sterkt inter-
esserte skoledirektør Hagemann gjorde sit bed-
ste i sakens anledning. Saken gikk igjennem in-
den alle korporationer og internatet paa Varn-
træsk blev besluttet opført. Men paa grund av
verdenskrigen og de enorme priser den foraar-
saket paa alt mulig, har herredstyret uthalet ar-
beidets igangsættelse til nu 1922.
Det er at haappe at denne bedre skoleordning
vil bli gjennemført i sin helhet naar tid og leilig-
het dertil gives.
Skolestyret har hat følgende formænd:
1. O. T. Olsen, sogneprest, 1892 – 93. 2. O. Hoff,
kirkesanger, 1894 – 1. jan. 1905. 3. Math. Sjaavik,
lærer, 1905. 4. Egil Havig, lensmand, senere lap-
pefoget, 1906 – 1. jan. 1912. 5. Olav Tustervatn,
lærer, 1912 – 16. septb. 1912. 6. J. M. Ingebrigt-
sen, rydningsm., fra 16. septb. 1912 – 1. jan. 1918.
7. Egil Havig 1918 – 1. jan. 1921. 8. Th. Melby,
sogneprest, fra 1. jan. 1921.
Ordførere eller formænd i fattigstyret:
1. Sogneprest S. Schjelderup 1863 – 69. 2.
Lensm. N. A. Nilsson 1870. 3. Sogneprest Th.
- 140 -
Bræch 1871 – 74. 4. Handelsm. Chr. Andersen
1875 – 78. 5. Sogneprest H. Larsen 1879 – 1. jan.
82. 6.. J. M. Ingebrigtsen 1882 – 89. 7. Lensm. O.
Haugen 1889 – 98. 8. Sogneprest O. T. Olsen 1898
- 1901. 9. Lensm. Egil Havig 1901 – 05. 10. Ottar
Olsen, gaardbr. 1905 – 06. 11. Skogvokter Olaf
Nerli 1906 – 09. 12. Lærer Bolstad 1909 – 14.
13. Lærer O. E. Bakke 1914 – 15. 14. Skogvokter
Nerli 1915 – 17. 15. Sogneprest Th Melby fra
1917.
F o r l i k s k o m m i s s æ r e r :
1. Anders Ingebrigtsen Røsvatsholmen 1841
- 46. 2. Gabriel Nilsen Grubben 1841 – 49. 3. Elias
T. Brændmo 1847 – 49 og 53 – 65. 4. Jon Ottesen
Sundsli 1850 – 52 og 60 – 62. 5. Christian Inge-
brigtsen Tustervatn 1850 – 52. 6. I. Johansen
Hattfjelldall 1853 – 59 og 67 – 70. 7. Sogneprest S.
Schjelderup 1863 – 70. 8. Mathis Bentsen Hatt-
Fjelldal 1866. 9. Hemming P. Groli 1867 og videre
10. T. E. Brændmo og Hemming Groli til 1871
(derpaa sogneprest Bræch – H. Groli, Bræch – J.
Sjaavik 1872 – 77.) 11. Sogneprest Bræch 1872
- 77. 12. Jørgen Sjaavik 1875 – 84 og 87 – 90. 13.
Sogneprest Larsen 1877 – 83. 14. J. M. Ingebgt-
sen 1883 – 95. 15. Sogneprest O. T. Olsen 1884
- 87 og 96 – 02. 16. H. Pedersen Vefsenmo 1890
- 93. 17. O. Haugen Lanes 1893 – 96 og 1911 – 22.
18. Mathias J. Sjaavik 1895 – 1902. 19. Egil Havig
1902 – 11.
A a s t e d s k o m m i s s æ r e r :
1. H. Pedersen Vefsenmo 1880 – 87. 2. O. Hau-
gen Lanes 1887 – 90. 3. Søren F. Sørensen 1890 –
93. 4. A. E. Lie 1893 – 1908. 5. Fredrik L. Sæterli
1908 – 22.
- 141 -
U n g d o m s l a g e t H a t t f j e l l d a l
blev stiftet 1907 av J. O. Hattfjelldal som var la-
gets første formann og ungdomshuset opført
1909 – til gavn og hygge for ungdommen.
S k y t t e r s a k e n i n d e n H a t t f j e l l d a l
Det første skytterlag i Hattfjelldalen blev stif-
tet av daværende landhandler Torstin E. Brænd-
mo i 1860-aarene – et lag for hele herredet. Da
Brændmo ophørte som handelsmand gikk laget
istaa, blev saa et nyt lag stiftet i midten av 1870-
aarene av O. A. og J. M. Ingebrigtsen og hvilket
lag om nogen aar holdt paa at avslappes, indtil
det i 1884 atter blev opfrisket av J. M. Ingebrigt-
sen, O. Haugen m. fl. Der blev valgt et styre og
J. M. Ingebrigtsen fungerte da som lagets for-
mand i flere aar, men gikk ut av laget 1893 ved
sin fraflytning til Ørjedalen og da meldte sig
ind i det senere stiftede skytterlag i Susendalen,
hvis aktive medlem han da var i flere aar. Hatt-
fjelldalens skytterlag blev et stabilt skytterlag,
og dette især efter at skyttersaken av statsmak-
terne blev gjort til en landssak ved direkte stats-
tilskud.
Dette lag bestaar fremdeles og er det største
skytterlag inden Hattfjelldalen. Dessuten har her
været holdt gaaende 3 mindre lag ute i bygden,
to i Susendalen og et pr. Varntræsk. Første skyte-
bane for H. Sktr.1. – 1870 – 90-aarene – laa paa
moen nedenfor Kjerkstad. Der bruktes først træ-
skive, siden stenskive. Anden bane ovenfor Kjerk-
stad, fra Lilleryggen og ut gjennem Hestsletterne,
begge disse baner med Findmoberget som bak-
grund, og den tredje, som nu brukes, er for ca. 2
aar siden lagt til Trolddalen eller Sløikdalen mel-
- 142 -
lem Hattfjelldalen og Groli med Arkfjeldet som
bakgrund og noksaa isolert fra al færdsel.
Skytterlaget i Tralrud kr. Susendalen er Hatt-
fjelldalens nest ældste lag og tællet – en tid
ialfald – ikke faa medlemmer, hvoribland gl.
Ole Estinsen – landets da ældste skytter – født
1828, død 23. august 1918.
I politisk henseende saa har Hattfjelldølerne
hørt til yderste venstre, siden de gjennem Jaa-
bæks ”Folketidende” i 60 – 70-aarene blev vakt
til politisk liv. Søren Jaabæk brukte ikke ”silke-
hansker” i sin ”Folketidende,” vel vitende, at
saadant noget vilde til for vække bønderne op
av deres tunge dvale – faa dem til at tænke og
følge med. Den første bondevenforening her i
landet – som frugt av Jaabæks agitation – blev
som bekjendt stiftet 1865. Fire aar derefter –
1869 – fik Ingebrigt Johansen Hattfjelldal, der
var blit en ivrig Jaabækianer og av yderste evne
spredte Jaabæks ”Folketidende” ut blant byg-
dens folk, stiftet bondevenforening ogsaa i Hatt-
fjelldalen. Der blev valgt nogen medlemmer til
styre (3), derav I. Johansen som formand, og
hvilket han indehadde til ca. 1877, da
han frabad sig gjenvalg og sønnen J. M. Inge-
brigtsen blev valgt i hans sted.
Siden de større blade saasom ”Verdens Gang”
og ”Norge” m. fl. Optok Jaabæks linje og Jaabæk
av den grund fandt det overflødig at utgi sin
tidende, blev der en tid ikke forelagt bondeven-
foreningerne mange spørsmaal til besvarelse,
hvorfor man ca. 1880 gik over til at kalde fore-
ningen ”Hattfjelldalens samtalelag” med J. M.
Ingebrigtsen, kirkesanger O. Hoff m. fl. som styre.
I. Johansen var medlem av formandskapet
- 143 -
1862 – 76, mødte som ordfører i amtstinget 1864
og 1867, to gange valmand – sidste gang 1870,
da det var den største valgkamp, som til den tid
hadde været i Bodøy og resulterte i, at venstre-
mændene Arnt Seljelid, Hemnes, Sivert Nilsen,
Brønnøy, fyrvokter Stoltenberg og lensm. C. M.
Havig, Vefsen, blev valgt til representanter.
I. Johansen møte dessuten paa et amtsbonde-
vennemøte og som debuteret fra Hattfjelldal at
møte kong Oscar paa Hemnes 1873.
Senere hen blev her saa stiftet venstreforening
og var det da saa at si kun et politisk parti –
yderste venstre – like til ca. 1909. Men saa be-
gyndte socialismen at gjøre sit indtog, og nu i
videre grad kommunismen – foruten andre parti-
dannelser. Der var saaledes til det i 1922 avholdte
kommunevalg opstillet fire forskjellige partilister.
Lærer Lorents Berre var den første der op-
traadte som socialistisk agitator inden Hattfjell-
dalen, og – i samarbeide med Mo arbeiderparti
- blev saa lærer Peter Bolstad i 1912 opstillet
som arbeiderpartiets stortingskandidat, men op-
naadde ikke valg. I 1915 opstilledes atter Bol-
stad og blev valgt for aarene 1916 – 18, blev saa
hjemme næste valg, idet venstremanden Nils Kul-
stad blev valgt. I 1921 kom arbeiderpartiets
(kommunisternes) representant Bolstad atter
paa stortinget for aarene 1922 – 24.
Susendalens socialistforening stiftet 28 de-
cember 1912 – ca. 30 medlemmer, senere ca. 60
medl. Folkets hus opf. 1915 av partiforeningen.
Skarmodalens partiforening stiftet 1916 – ca. 20
medlemmer, nu ca. 35. Denne forening har an-
skaffet motorbaat i Unkervatne. Har ogsaa været
en forening pr. Varntræsk. Hattfjelldal socialist-
forening stiftet 10. decbr. 1922 – 20 medlemmer.
Bla om Tilbake til innhold
![[Under konstruksjon]](images/undercon.gif){kind=small}