- 71 -
av disse brukt i 2 aar. Derpaa Nils Nilsen - se-
nere Unkervatn - i 10 aar. Saa Anders Ander-
sen fra Røsvatsholmen, g. m. 1) Elen Kristoffers-
dtr. fra Herringbotnet, 2) Ingeborg Danielsdtr.
fra Aakervik, - og endelig enken og hendes søn
før ægteskapet Olaus Karstensen, g. m. Aminda
Olsdtr. fra Bratli.
Brukere: 1. Rydningsm. Stor-Sivert 1848 - 52,
frafl. 2. Nils Nilsen 1852 - 60, frafl. 3.Anders An-
desen 1860 - 1909, født 1833, d. 11 april 1909.
4. Enken ? 5. Olaus Karstensen fra 1910.
Anders Andersens barn : 1. Jørgen Andersen,
g. m. Elen Eriksdtr. fra Valen - utv. til Amerika.
2. Severin Andersen, likesaa. 3. Ole Andersen, g.
m. Bergitte Aagpetusdtr. Og boende paa Hærli.
TVERBERGET - skylds. 1756 for 6 m.:
Optat ca. 1700 av en som het Trud. ”Trud-
haalo” har navn efter ham, likesaa Trudhamme-
ren paa Almdalsfjeldet. Her pleiet han at sætte
sig at hvile, naar han bar tunge bører over fjel-
det til sit hjemsted. Efter Trud beboddes stedet av
Nils Eriksen - svigerfar til Ingebrigt Storneset,
-saa Anders Andersen, der byttet sig til Tver-
berg med broderen Ingebrigt, som først var ved
Tverberg. Anders byttet saa atter med Sjur Jon-
sen Herringbotnet, saa Sjur kom til Tverberg og
Anders til Herringbotnet. Sjur var g. m. Oline
Olsdtr. - søster til Marit Olsdtr., gift i Drevjen
og en do. Paa Skog, Vefsen, samt Johanna, g. m.
Ole Mikkelsen, Varnvatne. (Johanna Olsdtr., g.
m. Ole Mikkelsen, Varnvatne var mor til Dor-
thea Olsdtr. Ørjedal, g. m, 1) Hans Jonsen, 2) Pe-
der J. Svendsen, Ørjedal.) Derpaa Ole Sjursen,
g. i 1824 m. Anna Klausdtr. fra Bygdaas - hen-
holdsvis 23 og 25 aar gamle. Saa Hans Ingebrigt-
- 72 -
sen, Jakob Straum, Arnt Larsen, Jens Arntsen,
Klaus Jørgensen fra Almdal, Andreas Varnvatne,
g. m. Anna Nilsdtr. Sjaaenget, Vefsen, Mat-
hias Simonsen fra Røli, g. m. Nikoline Jonsdtr.
fra Vefsen og saa endelig Hans Hansen fra Bleik-
vasforsen, g. m. Anna Davidsdatter, Tortenli.
Brukere: 1. Trud ca. 1700 – 40. 2. Nils Eriksen
ca. 1740 – 85. 3. Anders Andersen ca.1785 – 95. 4.
Sjur Jonsen 1795 - 1825. 5. Ole Sjursen 1825 -
ca. 40. 6. Hans Ingebrigtsen ca. 1840 – 50. Jakob
Aspnes tilflyttet ikke. 7. Jakob Straum til ca. 55.
8. Arnt Larsen ? - ? f. 1808, d. 12. mars 1892. 9.
Jens Arntsen ? - ? f. 1831, d. 2. decbr. 1875. 10.
Klaus Jørgensen ca. 1 aar, 1880, frafl. 11. An-
dreas Varnvatne 1881 – 87. 12. Mathias Simonsen
1887 – ca. 95, fraflyttet. 13. Hans Hansen.
TORTENLI - skyldsat 1756 for 9 m.:
Optat ca.1728 av ”Krun-Ola” fra Kruna eller
Nordaas, Vefsen. Han bygget tet ved vandet og
bodde der ca. 2 aar. Siden en Peder og kone Anna,
derpaa Kristoffer Johansen fra Korgen, saa den-
nes svigersøn Lars Josefsen fra Varntræsk, g. m.
Karen Kristoffersdtr., d. 23. septbr. 1857. Lars f.
1777, d. 1851. Siden disses søn Kristoffer Larsen,
g. m. Karen Davidsdtr. fra Ranen - han født
1806, død 1888, hun f. 1821, d.1901. Derpaa Da-
vid Kristoffersen, g. m. Karen Olsdtr. fra Varen-
træsk - datter av Ole Jakobsen og Anne Mik-
kelsdtr., - og brukes nu av sønnen Ole Davidsen,
g. m. Karen Jons.dtr. fra Linvik.
Brukere: 1. ”Krun-Ola” ca. 1728- 30. 2. Peder
og Anna 1730 – 70. 3.Kristoffer Johansen 1770 –
1805. 4. Lars Josefsen 1805 – 50, død 26.juni 1851,
74 aar. 5. Kristoffer Larsen 1850 – 78, f. 1806, d.
- 73 -
9. feb. 1888. 6. David Kristoffersen 1878 – 1919. 7.
Ole Davidsen fra 1919.
Peder Tortenli hadde en datter Kirsti som var
g. m. Ingebrigt Olsen, Krutaag, og antagelig var
Kristoffer g. m. en anden datter.
TRALRUD - Nedre:
Optat 1833 av Ole Olsen, g. m. Ingeborg Ols-
dtr., begge fra Biri. Var en tid husmandsfolk un-
der Hans Barlien, Namdalseidet, førend de kom
til Susendalen. Foruten kone og 3 barn hadde
Ole med sig 1 hest, 3 kjør og nogen kollede gjei-
ter. Daniel Mikkelsen, Langjord - som da netop
var paa Vollan for at forarbeide smørdaller til
Peder Kr. Alsgaard, som den tid drev et større
bruk paa Vollan - hjalp Ole over elven med
baat, laant av lappen. Ole meldte sin indflyt-
ning først i 1835 - ifølge ministerialboken - og
hadde da meldt kun 2 barn, nemlig Maren og
Børge. Den ældste, Ole, var da rømt fra faren og
spurgtes ikke mer end i beg. av sin færd nede i
Vefsen. Det sies at sønnen skulde være noget
haardhændt behandlet av faren. Mer om Tral-
rud paa et andet sted. Ole var f.1790, d. 11. feb.
1876, Ingeborg f. 1792, død 29.mars 1876. Senere
er gaarden brukt av sønnen Børge Olsen, g. m.
Karen Hansdtr. fra Gausdal - søster til Knut
Hansen, som flyttet fra Iversli til Velfjorden –
og brukes nu av Ole Børesen, g. m. Ingeborg An-
na Pedersdtr. fra Ørjedal, - en mængde barn.
Brukere: 1. Ole Olsen fra Biri 1833–46, f. 1790,
d. 11. feb. 1876. 2. Børge Olsen 1846 – 1915, f.
1829 paa Namdalseidet, d. 25. jan. 1915. 3. Ole
Børesen 1915 – 20, senere i fællesskap med søn-
nen Johan, g. m. Haldis Bolstad, Svenskli.
Ole Olsen og Ingeborg, Tralrud hadde følg-
- 74 -
ende barn: 1) Ole, der blev borte, 2) Maren Ols-
dtr., g. m. Søren Mikkelsen fra Gausdal og bo-
ende paa Øvre Tralrud, 3) Børge Olsen, g. m.
Karen Hansdtr. fra Gausdal, 4) Oline Olsdtr.,
g. m. Guttorm Andersen fra Bjørnaadalen, Vef-
sen og boende paa Kvalpskarmo.
Børge Olsen og Karen hadde barna: 1) Karo-
line B., g. m. Jonas Olsen, Flukstad, 2) Hans Bø-
resen, g. m. Maren Pedersdtr. fra Ørjedal - utv.
til Minnesota, Amerika, - har hat 12 barn, 3)
Ole J. Børesen og Ingeborg, boende paa Tralrud,
har hat 11 barn, 4) Olianna Børesen, g. m. Ed-
vard Olsen, Sørgaarden - 4 barn.
TRALRUD – Øvre:
Optat 1846 av Søren Mikkelsen fra Gausdal -
en halvbror til Mikkel Arntsen Kroken, Arnt
Arntsen Kroken, Gudbjørg Flukstad og Ragnhild
Arntsdtr., den sidste ugift - g. m. Maren Ols-
dtr. fra Nedre Tralrud. Gaarden brukes nu –
1922 - av sønnen Edvard, g. m. Marianna Gut-
tormsdtr. fra Kvalpskarmo.
Brukere: 1. Søren Mikkelsen og enken fra 1846
- 1906. 2. Edvard Sørensen fra 1906.
Søren Mikkelsen hadde følg. Barn. 1) Ole Sø-
rensen, utv. til Amerika 1868, 2) Ingeborg Sø-
rensdtr., g. m. skogdriver Helmer Larsen – se-
nere boende paa Skundberg, Valli, 3) Mathis S.,
g. m. Emilie Isaksdtr. fra Bjørnaadalen, Vefsen
og boende paa Osen pr. Elsford, Hemnes, 4) Sø-
ren Sørensen, g. m. Susanna Pedersdtr. fra Ørje-
dal og boende paa Ørjedal, 5) Marie S., g. m.
skogsarbeider Julius Larsen - bror til Helmer
Larsen - utfl. til Jæmtland, Sverige, 6) Oline S.,
g. m. Jakob Pedersen fra Mosjøen og boende
i Simskaret, Fiplingdalen, 7) Andreas Sørensen,
- 75 -
gift, utv. til Amerika, 8) Edvard Sørensen, bru-
ker av farens gaard og tvillingbor av Andreas.
TVILDAL:
Oprindelig sæter under Sjaavik, men beboet av
Peter O. Andreasen 1870 – 90-aarene, g. m. Elen
Ingebrigtsdtr. fra Sæterli. Disse utfl. til Mo. I
1912 kjøpt, og brukes av Gustav Olsen fra Sjaa-
vik, g. m. Marie Kolbensdtr. fra Vesterbugt, dat-
ter av Kolbent Jakobsen.
UGELVATNE:
Optat ca. 1845 av Paal Hemmingsen, Strigsve
(søn av Hemming Sjursen, Øyen og hustru Gura
Olsdtr. - ryddet pladsen Strigsve, Stjørdalen),
meldt indflytning 5. mai 1846, g. m. 1) Marit
Olsdtr. Kvølve - begge fra Stjørdalen - 2) Anne
Nilsdtr. fra Fiplingdalen - søster til Lars Nilsen,
Fiplingdal, Peder Nilsen Melkerli og Bendig og
Svend Nilsen Fagerli. I sidste ægteskap ingen
barn. Senere brukt av sønnen Sivert Paalsen, g.
m. Karen Mikkelsdtr. fra Bessedør - utv. til
Amerika - og brukes nu i 1922 av Ivar Ivarsen
fra Oksfjeldelv, Ranen, g. m. Sara Hemmings-
datter, Groli.
Brukere: 1. Paal Hemmingsen ca. 1845 - 69, d.
22. aug. 1869, 74 aar. Han var den første som ble
begravet paa den nye kirkegaard ved nykirken
paa Granremmen, Hattfjelldal. Hans kone Anne
Nilsdtr. f. 1805, d. 15. februar 1881. 2. Sivert
Paalsen 1869 - ? utv. 3. Ivar Ivarsen ?
Paal Hemmingsen - bror til Ole Hemmingsen,
Nerli - hadde følgende barn: 1) Hemming Paal-
sen, g. m. Gurine Olsdtr. fra Nerli og boende paa
Groli - begge f. i Stjørdalen, 2) Ole p., f. i. Stjør-
dalen g. m. Maren Kristiansdatter, Tustervatn
- 76 -
og boende v. Tustevatn - druknet i Røsvatne
10.decbr. 1874, 41 aar gl., 3) Sivert Paalsen og
Karen M. - utv. til Amerika.
UNKERVATNE*):
Paabegyndt av ”Gammel-Ivar” Haugen 1834,
siden optat av Nils Andersen, f. i Dalarne, Sveri-
ge 1794, g. m. Bereth (Britta) Eriksdtr., ogsaa fra
Sverige, d. 20. decbr. 1860, 63 aar. Siden bruktes
gaarden av sønnen Nils Nilsen, g. m. Elen Bents-
dtr. fra Faldmo, Vefsen og brukes nu av Johan
Pettersen - søn av Petter Monsen og Marit Mat-
hisdtr., Kjærringnes - g. m. Trine Nilsdtr. fra
Beivik.
Brukere: 1. Ivar Ivarsen - Gammel-Ivar -
paabeg. 1834. 2. Nils Andersen 1840 - 60, d. 22.
decbr. 1894, 100 aar. 3. Nils Nilsen 1860 – 99, f.
1832, d. 12. mars 1912. 4. Johan Pettersen fra
1899.
Nils Andersen hadde følgende barn: 1) Nils
Nilsen, bruker av gaarden Unkervatn, 2) Peder
O. Nilsen, g. m. 1) Beret Larsdtr. fra Tortenli,
2) Kirsti Hansdtr. fra Vefsen, og boende paa
Skarmodal. 3) Beret Nilsdtr., g. m. svensken
Erik Hansen og boende for det meste i en skog-
stue, 4) Agapetus Nilsen, g. m. Maren Ivarsdtr.
fra Gammelhaugen (Haugen) og boende paa
Hægli, utv. efter at være blitt enkemand, 5) Adam
Nilsen, g. og boende ved Lofoten eller inden
Tromsøy fylke, 6) Salamon - en av ældste -
gift og boende paa Røine, Lofoten. Familien se-
nere utvandret til U.S.A., 7) Martha Nilsdtr, g. m.
Hans Eriksen, Pantdalsli og boende paa Ørnes.
________
*) Navnet av lappisk oprindelse - Ongker - bet.
et d y b t vatn.
- 77 -
VALEN:
Optat 1846 av Arne Pedersen, g. m. Ragnhild
Rølløfsdtr., begge fra Stjørdalen. Efter 5 aars
forløp byttet han sig til Værentræsk med brødre-
ne Erik og Jakob Davidsen. Erik g. m. Anne Hal-
gjersdtr. Og Jakob g. m. Beret Benonisdtr., samt-
lige fra Ranen; men da konerne ikke kunde an-
det end at være uforlig - Anne Halgjersdtr.
skulde være noksaa umedgjørlig - flyttet Jakob
øst for Favnvatne og bodde nogen aar på søndre
side av Rauvaselven. Derpaa bygget han paa
nuværende Sjelmo. Efter Erik Davidsen er gaar-
den brukt av Jakob Jakobsen fra Varentræsk,
g. m. Beret Olsdtr., datter av Ole Eriksen Baa-
fjeldmo, Vefsen, og brukes nu i 1922 av dennes
søn Jakob D. Jakobsen, g. m. Kaspara Ingebrigts-
dtr. fra Sørdal.
Brukere: 1. Arne Pedersen og Ragnhild 1846
- 51. 2. Erik Davidsen og Anne 1851 – 67, E. f.
1808, d. 10. decbr. 1886. 3. Jakob Jakobsen og Be-
ret 1867 – 1900. 4. Jakob D. Jakobsen fra ca. 1900.
VARENVATNE:
Optat ca. 1759 av Anders Ingebrigtsen, far til
Ingebrigt A. Storneset, Kjærringnes og Anders
A. Herringbotnet. I 1756 var denne Anders paa
Storli - oprindelig ”Halvarddalen” kaldet, -
men senere flyttet til Stornes, g. m. Kirsti, som
han blev kjendt med da de tjente hos rydnings-
manden paa Varentræsk Kolbjørn Baruksen. Ef-
ter Anders kom Ole Mikkelsen fra Røsvatsholmen
til Varenvatne, g. m. 1) Dorthea Jakobsdtr., 2)
Johanna Olsdtr. Med første kone hadde han dat-
teren Elen O., g. m. Kristoffer Nilsen, Herring-
botnet samt sønnen Jakob Olsen, gift og boende
ved Langvatne, Vefsen, og med anden kone
- 78 -
Dorthea Olsdtr., g. m. 1) Hans Jonsen, Ørjedal,
2) Peder Svendsen fra Kvalpskarmo – boende
paa Ørjedal. Saa Erik Johansen fra Reinfjeld,
Vefsen, g. m. Andrine Gregusdtr. fra Kjærring-
halsen pr. Elsfjord, Hemnes - en sønnedatter
av Jon Olsen, Røsvasbugt - d. 30. jan. 1881. Se-
nere dennes søn Jakob Eriksen, g. m. Eline Ja-
kobsdtr., søster til hedningemissionær D. Jakob-
sen, og saa David Jakobsen og denne svoger Olaus
Jakobsen fra Valen - hver sin halvpart.
Brukere: 1. Anders Ingebrigtsen og Ingebrigt
Andersen ca. 1759 - 85. 2. Ole Mikkelsen ca.1785
- 1820, f. 1757, d. 1834. 3. Erik Johansen og
enken ca. 1820 - 78, d. 20. nov. 1854, 42 aar. 4.
Jakob Eriksen ca. 1878 - 1908, f. 1839, d. 31.
decbr. 1908. 5 og 6 David Jakobsen og Olaus
Jakobsen.
VARNTRÆSK I:
Skyldsat 1756 begge gaarde tils. for 1 b. Og
12 m. Optat i 1736 av Anders Larsen fra Kul-
stad, g. m. Beret Josefsdtr. fra Aarremmen, Vef-
sen, og Kolbjørn Baruksen fra Moldremmen -
begge nedstammet fra indfl. ”Jamtlendinger”.
Den første var søn av Lars Andersen, Kulstad
- gaarden ”Haalo.” Senere Lars Andersen og
Mogens Andersen, Kulstad var av samme fami-
lie. Anders Larsen hadde en søster fra hvem Anne
Mikkelsdtr., sidst Tortenli - enke efter 1) Jakob
Knutsen, Guldjord, 2) Ole Jakobsen, Varntræsk
- nedstammet.
I 1761, 23. juni, opgikkes grenser mellem nord-
og sør Varntræsk samt Varnvatne av Jockum
Raanæs ”som Fuldmægtig paa sin afgagne Hus-
bonde H. Petter Dasis Vegne given Befaling til
os” o.s.v., ”hvilke med De Velagtede Danne Mænd
- 79 -
Jon Nilsen Herringbotne og Jacob Jonsen Gang-
marken.” Opsiddere paa disse steder var da paa
nordre Varntræsk Anders Larsen ”eller søn Josef
Andersøn” og Kolbjørn Baruksen. Paa sør Varn-
træsk (Sørdal) Jon Gabrielsen, og ved Varnvatne
Anders Ingebrigtsen og Ingebrigt Andersen.
Brukere Varntræsk I: 1. Anders Larsen fra
1736-60. 2. Josef Andersen ca. 1760-90. 3. Ben-
digt Josefsen ca. 1791- ca. 1840, f. 1769. død 17.
april 1862, 93 aar. 4. Erik og Jakob - Davids
sønner - senere Valen og Sjelmo. 5. Arne Peder-
sen og Ragnhild fra Stjørdalen 1843- 45. 6. An-
ders Jakobsen fra nabogaarden, g. m. Beret Arns-
dtr., Arne Pedersens eneste barn, fra 1845-95,
f. 1825, d. 22. septb. 1911. Gaarden delt i to mel-
lem sønnerne Jakob og Olaus. 7a. Jakob Ander-
sen, g. m. 1) Karen Kolbendsdtr. fra Vesterbugt,
2) Emilie Nilsdtr., fra 1895. 7b. Olaus Jakobsen,
g. m. Olianna Kolbendsdtr. fra Vesterbugt fra
1895.
VÆRNTRÆSK II:
Optat i 1736 av Kolbørn Baruksen fra Mold-
remmen, Vefsen, f. 1710, g. 24. juni 1735 med
Beret Jakobsdtr., Veset. Siden brukt av dennes
svigersøn Ole Olsen fra Glugvashaug - søn av
”Jamt-Ola” - stor og overordentlig sterk mand,
g. m. Anne Kolbeindsdtr. Saa Kolbein Olsen, g.
m. Beret Mikkelsdtr. fra Røsvatsholmen. Derpaa
dennes søn Jakob Kolbeinsen, g. m. Karen An-
dersdtr. fra Herringbotnet. Saa Johannes Jakob-
sen, g. m. Jonille Gabrielsdtr. fra Krutaag, født
1835, d. 8. septb. 1922, - datter av Gabriel Jon-
sen - og brukes senere av Johannes-sønnerne
Andreas - ugift - og Gabriel Johannesen, g. m.
- 80 -
enken efter Jakob Mikkelsen, Krutaag, Lotta Di-
gerstrøm fra Tærnaby, Sverige.
Brukere (samtlige i ret linje ætlinger av ryd-
ningsmanden K. B. ): 1. Kolbjørn Baruksen fra
1736 - 59, d. 1759. 2. Ole Olsen – ”Stor-Ole.” 3.
Kolbein Olsen, d. 1851, 88 aar Hans kone Beret
M. død 8. septb. 1856, 93 aar. 4. Jakob Kolbeinsen,
f. 1795, d. 16. septb. 1894. Karen Andersdtr. d. 6.
febr. 1868, 68 aar. 5. Johannes Jakobsen f. 1827,
d. 31. oktb. 1915. 6a. Andreas Johannesen. 6b.
Gabriel Johannesen. Varntræsklekten skal jeg
komme tilbake til i et senere avsnit.
VALMAAS:
Optat 1841 av Jørgen Johansen (”Valmaas-
Jørn”) og bodde der til ca. 1850. Saa Tølløf
Arntsen fra Kampli, g. m. Lussie Bentsdtr. fra
Hattfjelldal, f. 1823, d. 25. novb. 1883. Senere
disses svigersøn Martin Tørrisen Sparby fra Hoff
i Solør, g. m. Anne Tølløfsdtr., og senere disses
søn Tølløf Sparby, g. m. Else Olsdtr. fra Vefsen.
Brukere: 1. Jørgen Johansen 1841 –50. 2. Tøl-
løf Arntsen og enken 1850 – 78, T. f. i Valdres
1819, d. 21. mars 1876. 3. Martin T. Sparby 1878
-1900, f. 1842, d. 24. mars 1920. 4. Tølløf Sparby
1900.
VATSHAUG:
Optat 1866 av lap Lars Jonsen, siden, brukt av
sønnen Bendig Larsen, g. m. lapjente Anna Pet-
ronelle Andersdtr. fra Sverige, og brukes nu av
svigersønnen Nils Jonsen fra Vesterfjeld, Vefsen
- for enken.
Brukere: 1. Lap Lars Jonsen 1866 – ca. 80, f.
1809, d. 7. feb.1882. 2. Lap Bendig Larsen 1880-
1905, f. 1840, d. 28 april 1905. 3. Lap Bendigts
- 81 -
enke fra 1905. Lars Jonsen var den første tid
baade renlap og gaardbruker.
VALLI:
Optat 1840 av Lars Larsen fra Biri og h. Kirsti
Jakobsdtr. efter at de i 20 aar hadde været plads-
folk under Aarregaard paa Namdalseidet. Senere
delte han gaarden i 3 parter mellem sønnerne
Andreas og Jakob samt dattersønnen Edvard Ol-
sen, søn av Ole Eriksen og h. Helene Larsdtr.,
Namsos. Ved senere skyldsetning blev Jakobs
part kaldt Skundberg, Andreas`s Aasli og Ed-
vards beholdt navnet Valli.
Først anføres:
A. V a l l i: Efter Lars, der døde som kaarmand
6. mai 1862, 81 aar gl., bruktes denne part, som
ovennevnt, av Edvard Olsen, g. m. Gurine Arnts-
dtr., søster av Robert Arntsen, Vollan. Familien
utv. til Amerika 1883. Derpaa bruktes gaarden
av Ole Pedersen Bolstad fra Aamot i Østerdalen,
g. m. Else Hansdtr. fra Ørjedal. Saa av Torger O.
Bolstad, og siden kjøpt og flyttet av Andreas Pe-
dersen - søn av Peder Olsen Ruderrudjordet,
Gudbransdalen og Lovise Andreasdtr., Aasli -
g. m. Astrid Olsdtr:, datter av Ole Olsen Marken,
Vefsen og Anna Larsdtr. Derpaa solgt av enken
til Jakob Jakobsen Austli, g. m. Karen Olsdtr. -
søster til Astrid. Stedet er nu omdøpt til Solvang.
Brukere: 1. Lars Larsen 1840 - ? d. 5. juni 1862,
2. Edvard Olsen ? – 1883, utvandret 1883. 3. Ole
P. Bolstad 1884 – 1905, frafl. 4. Torger Bolstad
1906 - 08, frafl. 5. Andreas P. Aasli (gr. flyttet)
1909. 6. Jakob Jakobsen jun. Austli, g. m. Karen
Olsdtr., Aasli, fra 1920.
B. A a s l i: 1. Andreas Larsen, g. m. Berte Ols-
dtr. fra Gausdal, 1842 - 79, f. 1815, d. 8. oktb.
- 82 -
1879. 2. Enken 1879 – 96, f. 1827, død 11. juni
1896. 3. Even Andreasen g. m. Anna Larsdtr. fra
Hattfjelldalen - enke efter Ole Olsen, Marken
- fra 1896.
Andreas Larsen og Berte Olsdtr. hadde følg-
ende barn: Av sønner 1) Karl Ludvig, ug. og bo-
ende paa Aasli, 2) Ole Andreas, g. og boende paa
Atterli, 3) Lars, død ugift, 4) Haakon, g. og bo-
ende paa Skundberg, Valli, 5) Even, bruker av
Aasli, 6) datteren Oline, g. m. Anthon E. Lie og
Boende paa Iversli, 7) Lovise, g. m. Peder Olsen
Ruderrudjordet, Gudbransdalen og utfl. til
Jæmtland, Sverige, 8) Beret, g. m. Jakob Petter
Jakobsen og boende paa Austli, 9) Bergitte, g.
m. Simon Pedersen, Eggen og boende paa Eggen.
C. S k u n d b e r g - Valli.
Brukere: 1. Jakob Larsen, g. m. Brynhild Inge-
brigtsdtr. - datter av ”Imort Nerli” - 1845 – 68,
utv. 1868. 2. Kr. Gulbrandsen - byttet sig til
Kroken - 1868 – 69, f. 1837, d. paa Kroken 10.
decbr. 1886. 3. Mikkel Arntsen 1869 – 72, f. 1811,
d. 3. mars 1889. 4. Helmer Larsen fra Hedemar-
ken, g. m. Ingeborg Sørensdtr. fra Ø. Tralrud,
1872 -91, frafl. til Vilhelmina, Sverige, men kom
tilbake som gamle folk og bodde hos svigersøn-
nen. 5. Haakon Andreasen Aasli, g. m. Helga Hel-
mersdtr., Skundberg, fra 1891. Helmer Larsen f.
1841, d. 23. april 1918.
VALBERG:
Oprindelig hørende til Røsvatsbugt. Optat ca.
1851 av Gabriel Jeremiasen, søn av Jeremias Ga-
brielsen, Røsvatsbugt, g. m. Anne Jakobsdtr. fra
Varntræsk. Familien flyttet til Sydvaranger,
men utv. senere til Amerika. En datter - Anne
- g. m. en Grinde, utv. til U.S.A. Efter Gabriel
- 83 -
er gaarden brukt av Anders Eriksen fra Bygdaas,
g. m. Marit Mathisdtr. fra Kjærringnes, og der-
paa av disses eneste barn Erik Andersen, g. m.
Nikoline Mathisdtr. fra Sørdal.
Brukere: 1. Gabriel Jeremiasen ca. 1851 – 67,
frafl. 2. Anders Eriksen 1867 –1910, død 9. mars
1918. 3. Erik Andersen som selveier 1910.
VESTERLI - en part av Morud:
1. Nils Kr. Nilsen, Morud, g. m. Marianna Ols-
dtr. fra Elsvatne.
VESTERBUGT:
Optat 1801 av Nils Jakobsen - søn av rud-
ningsm. Paa Bleikvaslifossen Jakob Jørgensen -
efter at der var paabegyndt av Jon Olsen, Gry-
teselv. Nils var der i ca. 2 aar, hvorpaa stedet til-
flyttedes av Kristoffer Kristoffersen fra Tortenli,
g. m. Marie Kolbentsdtr. fra Varntræsk. Siden
deltes gaarden mellem sønnerne Kolbein Kristof-
fersen og Kristoffer Kristoffersen, den første g.
m. 1) Dordi Eriksdtr. fra Baafjeldmo, 2) Beret
Pedersdtr. fra Sørdal, - den anden ugift. Sidst-
nevntes part bruktes siden av Kolbend Jakobsen
fra Varntræsk, g. m. Karen Gabrielsdatter fra
Krutaag, og brukes nu av sønnen Elias Kolbend-
sen, g. m. Marie Larsdtr. fra Vefsen. Førstnævn-
tes part brukt efter Kolbein av Kristoffer Hen-
riksen fra Breivik, g. m. 1) Brynhild Danielsdat-
ter fra Aakervik, f.1838, d.18. oktb. 1898, 2) Jen-
sine Andersdtr. fra Granmo. Siden brukt av Søn-
nen Johan Kristoffersen og dennes enke.
Brukere: 1. Nils Jakobsen 1801 – 03, frafl. 2.
Kristoffer Kristoffersen 1803 - 45. 3. A. 1. Kol-
bein Kristoffersen 1845 –73, f. 1815, d. 29. april
1909. A. 2. Kristoffer Henriksen 1863 - ? A. 3. Jo-
- 84 -
han Kristoffersen og enken, Amalie Andreasdtr.
fra Aakervik ? 3. B. 1. Kristoffer Kristoffersen
jun.1845 – 73, f. 1828, d. 23 mars 1901. B 2. Kol-
bein Jakobsen 1873 - ? f. 1839, d. 1. desember
1909. B 3. Elias Kolbendsen ?
VEFSENMO:
Optat 1841 av Ole Rølløfsen, Brendtrøen og h.
Ingeborg Halvorsdatter, begge fra Stjørdalen.
Reisen hertil foregikk sjøveien og var de første
aaret - 1840 - inderstfolk paa Ivarrud. Ole
ryddet og bygget en anselig gaard under sin
brukstid, hadde 5 dygtige sønner, der sidst paa
tiden var ham til meget hjælp. 3 a` 4 døtre hadde
han ogsaa, den ældste g. m. Hemming Arntsen,
Vikdal. Hele familien utv. til Amerika i 1868. Ef-
ter Ole Rølløfsen bruktes gaarden av skogbetjent
Hans Pedersen og h. Maren Sørensdtr., begge fra
Linerud, Nordre Odalen. Derpaa dees søn Ma-
rius Pedersen, g. m. Lina Andreasdtr. fra Nerli
( Kjønbekmo ), og brukes nu av Hemming An-
dreasen fra Kjønbekmo, gift med søskendbarn
Andrine Jonsdtr. fra Dalen.
Brukere: 1. Ole Rølløfsen 1841–68, død i Ame-
rika 15. septb. 1884. 2. H. Pedersen 1868 – 1900,
f. 1826, d. 6 nov. 1906. 3. Marius Pedersen 1900-
ca. 15, f.1868, d. 31. desember 1918. 4. Hemming
Andreasen fra ca. 1915.
Rydningsm. Ole Rølløfsen var en bror av Nils
Rølløfsen Dalen og Marit Rølløfsdtr., g. m. Elias
T. Brændmo. Samtlige av disse familier utv. til
Amerika - de fleste til Minnesota - Vikdal P.
O. Cippeva Co., nu kaldet Montevideo. Ole Røl-
løfsens sønner kom sig godt i Amerika og blev
velholdne farmere. Paa grund av fremragende ev-
ner og punktlighet blev de ogsaa anbetroet man-
- 85 -
ge tillitshverv. Sønnernes navne derover er: 1)
R. O. Moe, f. 20. april 1839, 2) Ole O. Vefsmo, 3)
N. Olson ( mølleeier ), 4) Michael Oleson og 5)
Ole J. Rollevson - den sidste en fremragende
Skolemand m. m.
VOLLAN:
Optat 1832 av Peder Kristian Alsgaard i Vef-
sen. En Petter Vormdal og kone Kirsti kom sam-
tidig og begyndte at bygge ved siden av, saa Pe-
der Kr., der gjerne vilde bli denne sin nabo kvit,
maate gi ham en betydelig sum for at faa ham
væk. Han drog da sydover igjen. Peder Kr. drev
storbruk paa Vollan i flere aar, hadde op til 30
kjør og 5 heste paa stedet, leiet 2 budeier og 1
dreng til at være paa Vollan. I 1838, efter at en
av Peders to sønner var død i Lofoten, saa han
kun hadde Anders P. Alsgaard igjen, tapte han
motet med Vollan, og leiet stedet bort, eller skul-
de sælge det til ”gammelmaalaran” Ingebrigt
Ivarsen og sønner. De var der i 3 aar uten at av-
gjøre noget med Peder, hvofor han lot dem kaste
ut. Ingebrigt drog da til Kroken og ryddet der.
Peder Kristian blev derpaa enig med Peder
Sjursen paa Pladsen Durmaalshaugen under
Skog om at overdra ham herligheten paa Vollan,
mot at erholde hans husmandsstue og et vist
kvantum smør. Peder Sjursen flyttet saaledes til
Vollan 1842. Sønnen Peder Andreas var da 7 aar
gl.
Senere hen delte Peder Sjursen gaarden i 3
parter og hvorav Sørgaarden er en - overladt til
Jon Skrædder eller dennes svigersøn Ole Peder-
sen, der senere hen - 1867 - med familie utv.
til Amerika. 2 den part - Værdalshaugen - fik
sønnen Peder A. Pedersen, og den 3 dje part blev
- 86 -
tildelt svigersønnen Robert Arntsen - en bror av
Gune Valli - g. m. Nikoline Pedersdtr. – utv.
1868. Efter Robert Arntsen er gaarden brukt av
Andreas Eriksen fra Pantdalsli, g. m. Anne Jo-
hansdtr. fra Haugen (Gammelhaugen ), og bru-
kes nu av disses søn Andreas Andreasen, g. m.
Dina Bolstad - søster til lærer og stortings -
mand Peter Bolstad, Torger Bolstad, Findbakken
og Per Bolstad, Herringsæteren. Peder Kristians
gaard stod paa voldkanten nærmere elven østen-
for nuværende Vollan.
Brukere: 1. Peder Kristian 1832 - 37. 2. ”Imort
Nerli” 1838 - 41. 3. Peder Sjursen 1842 - 60, f.
1800, d. 5. jan. 1885 som kaarm. 4. Robert Arnt-
sen 1860 - 68, utv. 1868. 5. Andreas Eriksen 1868
- 98, f. 1842, d. 29. juli 1898. Derpaa enken 1898
- 1912, f. 1845, d. 23. nov. 1916. 6. Andreas An-
dreasen fra 1912.
VÆRDALSHAUGEN - en part av Vollan:
Brukere: 1. Peder A. Pedersen, g. m. 1) Marit
Estinsdtr. fra Svenskli, 2) Beret Mikkelsdtr. –
datter av Mikkel Olsen, Aakervik - 3) Anne
Bendigtsdtr. fra Fagerli, enke efter ”Vikdals-
Per”. Barn kun i første ægteskap. - 1856 – 1917.
2. Alfred Andersen fra Sverige, g. m. Anne Pe-
dersdtr. - og disses sønner - fra 1917.
Peder Andreas`s 1 ste kone MaritEstinsdtr. d.
i mai 1874, 41 aar, 2 den kone Beret Mikkelsdtr.
f. 1823, d. 29. nov.1889 og 3 dje kone Anne Ben-
digtsdtr. f. 1840, d. 5. oktb. 1914.
VOLDEN pr. Ørjevatne:
Optat 1920 av Eivind Pedersen, Ørjevatne, g.
m. Lovise Olsdatter Forshaug, Fiplingdalen.
- 87 -
AASHEIM:
Oprindelig et skogstuerum Rosenlund, som se-
nere fik økenavnet ”Fisenlund”. - Optat av Eli-
as Andreasen fra Lanæs (d. 27. mars 1920), g.
m. Anna Andersdtr. fra Langvatne, Vefsen. Der-
paa sønnen Alfred Eliasen fra 1922.
AASEN:
Optat ca.1852 av lap Thomas Jonsen, - nogen
aar senere tilflyttet og brukt av Nils Bentsen fra
Hattfjelldal, g. m. Sara Mathisdtr., f. i Bodø, men
opvokst paa Varntræsk. Derpaa Laurits Jonsen
Markestykket, Gudbrandsdalen, g. m. Anna Hem-
mingsdtr. fra Groli, og brukes nu av enken og
sønnerne Johan og Georg Lauritsen.
Brukere: 1. Lap Thomas Jonsen 1852 - ca. 58.
2. Nils Bentsen ca. 1858 - 90-aarene, f. 1829, d.
26. mai 1905. Sara Mathisdtr. f. 1835, d. 24. oktb.
1918. 3. Laurits Jonsen til 1915, f. 1860, d. 14.
septb. 1915. 4. Enken og sønnerne fra 1915.
AAKERVIK:
Optat ca. 1780 av Nils Jensen - bror til Jo-
hannes Jensen, Sundsaas og Gabriel Jensen, L.
Bryggefjelddal. Efter ca. 4 aars forløp forlot han
stedet som enkemand og begav sig øst paa fjel-
dene at røve og stjæle av lapperne og blev dræpt
av disse ved Arivatne. Om denne Nils Jensen skal
jeg nærmere berette senere. Efter Nils Jensen til-
flyttedes stedet ca. 1827 av Mikkel Olsen Ruder-
aas, g. m. Anne Kolbendsdatter fra Varntæsk og
svogeren Daniel Nilsen fra Herringbotne, g. m.
Marit Olsdtr., Ruderaas. Daniels part deltes se-
nere mellem sønnen Nils Danielsen - g. m. An-
ne Andersdtr. fra Røsvatsholmen, f. 1825, d. 28.
decbr. 1903 - og datteren Dorthea Danielsdtr.,
- 88 -
g. m. Daniel Johansen fra Skaland, Vefsen. Efter
Nils Danielsen er denne part brukt av Anders
Monsen, g. m. Anna Johansdatter - Nils D.`s
stedatter - og Daniel Johansens part - Bak-
ken av sønnerne Ole og Benjamin. Den første g.
m. Alette Andreasdtr. fra Sørdal, og den anden
g. m. Anna Hemmingsdtr., datter av Johanna
Mathisdtr., Sjaavik - senere Breivik - og Hem-
ming Olsen, Nerli (Kjønbekmo). Mikkels part
deltes mellem sønnerne Jakob, g. m. Gunhild
Jonsdtr. - enke efter Karolius Jakobsen Sørdal,
f. 1833, d. 25. april 1916 - og Andreas Mikkel-
sen, g. m. Hansine Mathisdtr. fra Sjaavik. Sidst-
nævntes part kaldet Lamo, og er denne nu delt
mellem lærer Mathis J. Sjaavik, g. m. Anna Ols-
dtr. fra Tustervatn og Andreas`s dattersøn Nils
Olsen, f. i Herringbotne, g. m. Ingeborg Edvards-
dtr. fra Sundsaas.
Brukere A a k e r v i k I: 1. Nils Jensen ca. 1780
- 84, frafl. Var derpaa ubeboet ca. 43 aar. 2. Mik-
kel Olsen ca. 1827 – 77, f. 1806, d. 23. oktb. 1884.
3. Jakob Mikkelsen 1878 – 1914, født 1832, d. 6.
aug. 1921. 4. Ole Jakobsen - g. m. Maren An-
dersdtr. fra Opland, Tjøtta - som selveier fra
1915.
A a k e r v i k II: 1.Daniel Nilsen 1827 – 47, d.
11. juli 1847, 38 aar. Enken 1848 – 80, f. 1797, d.
23. juni 1894. 2. Nils Danielsen og enken. N. d.
7. april 1877, 44 aar. 3. Anders Monsen ca. 1881-
1917, f. 1844, d. 24 juli 1922 - gaarddriver fra
1878, men bygslet først 1881. 4. Mathias Ander-
sen, g. m. Henny Hansdtr. fra Ø. Jovatn, Sverige,
fra 1918 som selvier.
B a k e n - Aakervik: 1. Daniel Johansen fra
1850, f. 1827, d. 24. mai 1904. 2a. Ole Danielsen
som selveier fra 1915. 2. b. Benjamin Danielsen
- 89 -
som selveier fra 1915. A. og b. Hadde dog gaar-
den paa forpaktning 1904 - 14.
L a m o - Aakervik: 1. Andreas Mikkelsen ca.
1876-1914. 2a. Math. J. Sjaavik - kjøpt - fra
1915. 2b. Mathias Andreasen - kjøpt - fra
1915 - 19, død 2. aug. 1919. Sidstnævntes part
brukes nu av Nils Olsen - fra 1920.
ØRNES:
Optat 1863 av svensken Erik Hansen, g. m.
Britta Nilsdtr., Unkervatne, der fraflyttet og tok
ophold i en skogstue. Derpaa Hans Mathias Erik-
sen fra Pantdalsli, f. paa Gammelhaug 1836, g.
m. Martha Nilsdtr., Unkervatne, f. 1840, d. 7. feb.
1918, - og brukes nu av svigersønnen Albert
Larsen fra Nybrotte, g. m. Emma Hansdtr., Ør-
nes - d. 1920.
Brukere: 1. Erik Hansen 1863 - ca. 65, født
1820, d. 31 aug. 1896. 2. Hans Eriksen 1865 - 96,
f. 1836, d. 10. juni 1917. 3. Albert Larsen 1896.
ØRJEVATNE:
Optat 1853 av Ole Simonsen fra Tønset, g. m.
Sigrid Toresdtr. fra Tyldalen - han f. 1805, død
12. juli 1883, hun f. 1820, d. 12. juli 1880. Depaa
brukt av sønnen Simon Olsen, g. m. Massi Mat-
hisdtr. fra Vefsen - utv. til Amerika 1873. Saa
svensken Anders Gustav m. fl., hvoav kan næv-
nes Lars Estinsen og Lars Larsen, Julius Larsen,
Ole P. Bolstad, Jakob Pedersen, Gabriel Olausen,
Peder S. Ørjedal - i alt drivere av denne gaard
13 i tallet, til Edvard Pedersen fra Værdalshaug,
g. m. Gjertrud Eriksdtr. - en datter av Erik Lar-
sen Svenskvold og Marit Olsdtr. fra Stjørdalen
- kom til stedet i 1894 som inderst til Peder S.
Ørjedal, der hadde bygslet stedet til brukt som
- 90 -
sæter. I 1919 fik Edvard fæste paa gaarden -
forpaktning, og utgikkes der samtidig et nyt
bruk paa søndre side av ”Bækken”, Volden kal-
det.
Brukere: 1. Ole Simonsen og sønnen Simon
1853-73, Ole f. 1805, d. 12. juli 1883. 2. Anders
Gustav 1873 - 78, frafl. Derpaa vekslende bru-
kere. 3. Peder S. Ørjedal fra ca. 1883 – 1919. 4.
Edvard Pedersen fra 1919.
ØRJEDAL - en part av den opr. Mikkeljord:
Optat 1843 av Hans Jonsen fra Mikkeljord, f.
i Sel i Gudbrandsdalen, g. m. Dorthea Olsdtr. fra
Varnvatne, d. 7. oktb. 1852, 30 aar gl. Derpaa Pe-
der J. Svendsen fra Kvalpskarmo, g. m. enken
efter Hans Jonsen, og brukes siden av Konrad
Arntsen, søn av Arne Halvarsen, Mikkeljord, g.
m. Brynhild Johansdtr., datter av J. M. Inge-
brigtsen, Fagerbakken. Fra 1918 avstaat - Søn-
sterud til Ingebrigt Pettersen og hovedbruket til
Konrad Arntsen. Tidligere var overladt av gaar-
den - Fagerbakken og Storhaug.
Brukere: 1. Hans Jonsen 1843–53, død 7. oktb.
1852, 30 aar. 2. Peder J. Svendsen 1853 – 1918, f.
1833, d. 11. oktb. 1919. 3. Konrad Arntsen 1918.
H a n s J o n s e n hadde følgende barn:
1) Ole, død ung, 2) Jon, g. m. Gurine Johans-
dtr. Haugen, boende paa Vildmo og sidst paa
Kaabhaugen pr. Elsfjord, Hemnes, 3) Torger,
død ung i 1864 og den første som blev begravet
paa Svenskvold Kirkegaard, 4) Else Hansdtr., g.
m. Ole Pedersen Bolstad fra Aamot i Østerda-
len, boende en til paa Valli og sidst paa Bjørnaa-
li, Vefsen.
P e d e r S v e n d s e n s barn var: 1) Susanna,
g. m. 1. Søren Sørensen fra Øvre Tralrud, og 2
- 91 -
Gabriel Olausen og bodde sidst paa Kaabhaug
pr. Elsfjord, hvor hun døde, 2) Hans Pedersen,
boende paa Vildmo, Korgen, g. m. Mathea Inge-
brigtsdtr. fra Findsaas, 3) Maren, g. m. Hans Bø-
resen, Tralrud - utv. til Minn., Amerika, med
mange barn, 4) Lorense, g. m. J. M. Ingebrigtsen,
Hattfjelldal - sidst paa Fagerbakken, 5) Inge-
borg, g. m. Ole Børesen og boende paa Tralrud,
6) Johan, død ugift.
Som det av foranførte vil fremgaa, tok den nye
Bebyggelse inden Hattfjelldalen - efter ”svarte-
dauden”- sin Begyndelse i sidste halvdel av det
17. aarhundrede, nemlig Hattfjelldal 2 bruk (ca.
1680), Tustervatn 4 men senere Indskrænket til
2 (ca. 1690). Derpaa blev der tid om anden optat
bruk for bruk omkring Røsvatne. Den øste og
søndre del av herredet blev derimot ikke bebyg-
get før i første halvdel av det 19. aarhundrede.
Susendalen fik saaledes sin første beboer i 1820,
nemlig Hans Norman - indflyttet fra Sverige -
som bygget paa Svenskvold.
I 1822 skulde han paa visit til en svigersøn i
Velfjorden, men kreperte i Velfjordskaret i sne-
fokk ca. 22. juni - han kone og en søn - ogsaa
kaldet Hans. De var da henholdsvis 70, 56 og
20 aar gamle ( efter ministerialboken for Vefsen).
Svenskvold blev da uten beboer til i 1840-aarene.
Den første som da bosatte sig i Susendalen ef-
ter Hans Norman var Ivar Ivarsen fra Lesja,
Gudbransdalen, der tok rydning paa Gammel-
haugen (Haugen) 1827. Om ham skal jeg senere
berette. Disse nybyggere, der skulde skaffe sig le-
vebrød oppe i vildmarken en 8 – 12 mile fra hav-
kysten, maatte ikke være altfor kjælne, hvilket
ogsaa viste sig at de ikke var i sin kamp for til-
værelsen.
- 92 -
Proprietæren, der raadet for landet, gav dem
ogsaa meget lempelige og næsten uindskrænkede
vilkaar, saa de mestedels fik raade som de vilde,
hvilket ogsaa i høi grad tiltrængtes for at de
skulde kunne leve, og hvordan livet enda ofte
var, kan man gjøre sig en forestilling om, naar
man erfarer av retsforhandlinger av 1742, at
grunden til at tingsvinde Lars Andersen Hatt-
fjelldal ikke mødte i retten aaret forut, hvortil
han var indkaldt, var, at han var saa utsultet, at
han ikke formaadde at reise.
De første rydningsmænd var hovedsakelig fra
Vefsen og enkelte fra Ranen.
Efter at proprietær Holst hadde ladt kundgjøre
at de, der vilde bosætte sig i den endda ubebodde
Susendalen, skulde erholde land nokfor sig og to
av sine barn, saa skjedde en betydelig indflytning
fra Stjørdalen og Gudbransdalen m. v. - ho-
vedsakelig av folk, der hadde levet under trange
husmandsvilkaar.
Disse følte sig her frie som fuglen i skogen og
fik herske over store strækninger omtrent som
selveiere. De første akrev sydover til sine venner
og slektninger og lovpriste tilværelsen i Susen-
dalen mindst like saa høit som det (senere) blev
gjort om Amerika, og følgen blev at der kom fle-
re og flere.
Naar de skulde ivei at proviantere, slog de sig
flere sammen, enten med skræppa paa ryggen -
bærende tunge bører, eller saa kjørende om vin-
teren, hvilket ofte tok en tid av flere uker grun-
det daarlig veir og føre, - eller med kløvjehester
om sommeren - gjennom vildmarken uten veie,
elve uten broer, over fjelde og dale til handels-
stederne Kulstadsjøen, Rynes og senere Mosjøen.
Men det var i regelen folk som ikke tapte motet.
-93 -
Jo flere uhepper de blev utsat for, des morsom-
mer var det, og der vanket spøk og latter ustan-
selig. At tape motet, nei derom var ikke at tale.
Til deres held saa faldt der ind en række gode
aar i deres første tid som nybyggere, saa de fik
baade korn og poteter paa de landflekker, de
med sine mangelfulde redskaper vandt at bryte
op. Græsveksten var ogsaa i den første tid stor-
artet, saa de kunde samle fôr v i l d t til mange
kreaturer - mer og mer efter som disse til dels
medbragte kjør og gjeiter formeret sig.
Rydningsmændene - da det blev flere av dem
- var ikke meget velset av lapperne, - disse
norske ”indianere”, som var vant til at herske
over landet uten indskrænkning, hvorfor der op-
stod mangen konflikt med dem, men der utviklet
sig smaat om sen en bedre forstaaelse mellem lap
og nybygger, saa de var hinanden tilgjensidig
hjælp og støtte.
Ellers var der - foruten det matnyttige vildt
- fuldt av rovdyr som aarlig berøvet nybyggerne
for værdifulde husdyr, og saaledes gjorde det
vanskelig for dem at øke besætningen; men
hardhauser som de var, tapte ikke motet for
det; vanskeligheterne skulde overvindes.
I nødaar brukte de furubarkbrød, ja kokte en-
dog grøt av furubarkmel. Man hørte saaledes Ole
Olsen fra Flukstad, Gausdal uttale: ”Da je kom
te Susendalen aat je me saa farenkjele og`mæt
taa furruborkgraut, saa je aat me inkje beire
mæt, da je var paa Flukstad aa fekk søtsoll aa
spikjeflesk!”
Friheten i Susendalen - fri for husmands-
tvang etc. - skattedes saa høit, at al anden tra-
valighet var derimot for intet at regne. Mange
- 94 -
av de indflyttede familier utvandret dog senere
- i 1860 - 70-aarene - til Amerika.
Nu er forforholdene mi den grad forandret, at om
de utvandrede hadde kommet tilbake, vilde de
ikke kunne kjende sig igjen, - hovedvei fra Mo-
sjøen til langt op gjennem Susendalen, nær Kro-
ken, to veie under langt fremskreden bygning
mellem Hattfjelldal og Røsvatne, en Hattfjelldal
- Sjaavik og en Hattfjelldal - Grubben samt
dampbaat i Røsvatne. Veiarbeidet skrider frem
ogsaa fra Nerli (Kjønbekmo) gjennem Unker-
vatnets dalføre. Dessuten er fremkomsten ved
pliktarbeide i en lang aarrække forbedret i alle
retninger inden bygden. Selfølgelig er her da
ogsaa broer over bække og elve, hvoriblandt sten-
bro over Unkerelven - opført 1901 - og auto-
mobiler i stadig rutefart mellem Mosjøen og
Hattfjelldal, ja helt op til Svenskli i Susendal.
Telefoncentral er der paa Hattfjelldal med linjer
Hattfjelldal - Mosjøen og videre, Hattfjelldal –
Ranen via Røsvatne, Hattfjelldal - op Susenda-
len til Harvatnets fjeldstue mellem Vilhelmina i
Sverige og Susendalen, og div. Sidelinjer. En stør-
re telegrafcentral skal nu opføres mellem doktor-
boligen og Nyborg paa Hattfjelldal.
At den knep haardt for de fleste nybyggere op-
pe i fjeldtrakterne at ernære sig de lange vintre
er vist, men merkelig nok saa var der ingen paa
fjeldgaardene som i nødaaret 1812 led hunger-
døden, hvorimot nede i bygden og ved kysten var
mange. At de kunde livberge paa fjeldgaardene
skyldtes vesentligst den ting, at skogende var ful-
de av vildt, saa de ved at sætte ut snarer kunde
fange ikke litet derav til livsophold.
Sultefôring var i den tid det almindelige, saa
utbyttet av fjøs om vinteren var litet eller for in-
- 95 -
tet at regne. Luksusartikler var saa at si ukjendt
for disse folk, og i matveien var de yderst nøi-
somme, og utnyttet alt hva nyttes kunde - til
og med græs i grotiden - hovedsakelig syrgræs.
Der var som regel et rosværdigt samhold mel-
lem nybyggerne. Saavidt mulig hjalp de hveran-
dre at opføre de første huse eller hytter, og gav
ellers en haandsrækning naarsomhelst det maat-
te til trænges - alt gratis!
Som eksempel paa hvilken broderaand der
raadet i Vefsen i de tidligere tider, skal jeg næv-
ne følgende: Svend Paalsen - rydningsmanden
paa Kvalpskarmo - fik laant en noksaa gjild
hest hos Anders Nilsen, Laksfors. Ganske kort
efter indtraf et ulykkestilfælde, saa hesten kre-
perte. Da Svend senere hen kom til Laksfors, vil-
de han vite hvor meget han skyldte Anders for
hesten. ”hm!” sa Anders. ”Du fækk daa kje naa-
ko gagn a den hesten, saa dæ e daa kje naako
aa betal føre, - e ska kje ha naako før hesten!”
- Om nogen av de bedre stillede laante en ny-
begynder nogen kreaturer, saa var der aldrig tale
om at betale nogen leie. Det var godt nok, naar
de engang i tiden fik noget lignende igjen.
Jeg var engang vidne til paa en gaard, at de
maate ut hele husets folk, saa nær som en smaa-
jente og hendes bedstemor, for at søke at stoppe
en ku, som absolut vilde avgaarde. Smaajenten
gav mig da følgende forklaring paa aarsaken til
dette: ”Dæ e i ku, saa ha vøre mæ k.. i 50 aar!”
Dette syntes bedstemoren blev vel drøit, hvorfor
hun rettet det til 16 aar - enda ikke saa ganske
kort tid, og formentlig uten leie. –
Nybyggerne i Susendalen, der kom landverts
søndenfra langs riksgrænsen, kunde selfølgelig
ikke fragte meget med sig, og hadde vel heller ik-
- 96 -
ke stort til at ta med - i høiden nogen kreaturer
- hvofor de var daalig rustet til at friste ny-
byggerlivet. Bl. a. var det i flere aar de manglet
slipesteten. Svend Paalsen, Kvalpskarmo, var den
første som fik sig en slipesteten, idet han leiet den
starke lap Ole Paalsen Børgefjeld til at bære en
erhveret slipesteten over Børgefjeld fra Fipling-
dalen til Kvalpskarmo. Men da blev der ogsaa
sliping paa Kvalpskarmo, da alle de øvrige ny-
byggere i Susendalen indfandt sig der for at sli-
pe!
Bla om Tilbake til innhold
![[Under konstruksjon]](images/undercon.gif){kind=small}